Julevanterne 2026 en vante-strikke-julekalender !

Julevanterne 2026 en vante-strikke-julekalender !

70,00 kr

Her er tilmeldingen til årets julekalenderstrik Julevanter 2026. Julevanterne er en vante-strikke-julekalender! 

I år skal vi højt mod nord med strikkejulekalenderen 2026

Knitalong hele december 2026

Julevantekalenderen er en populær december fornøjelse for strikkere i hele landet.
Det er en julekalenderoverraskelse til dig, der måske aldrig har strikket en vante før og til dig, som er en dreven erfaren strikker.
Hver morgen fra 1. december og frem til den 22. december får man en lille bid af opskriften på julevanterne i sin mailboks. Designet er en hemmelighed og afsløres dag for dag. Julevanterne er i flerfarvestrik med et fortællende motiv, på hånden og en særlig manchet, der passer til. Tommelen bringer en meddelelse. Man bliver guidet omhyggeligt igennem forløbet. I den lukkede gruppe Julevanter 2026 på Facebook kan man, hvis man har lyst, følge hinandens dagsværk og dele eventuelle spørgsmål.

Vante-strikke-julekanderen er et samarbejde mellem garnbutikken Garnvärk i Fredensborg @garnvaerk og, vantedesigner Anne-Grete Lænkholm @annegstrik. Garnvärk i Fredensborg er Nordsjællands store garnbutik, som ud over at sælge garn og designs af høj kvalitet, har fokus på meningsfulde fællesskaber. Anne-Grete er idémager og designeren bag julevanterne i Danmark.  Anne-Grete er forfatter til bogen Mønstervanter, forlaget Lindhardt og Ringhof.

Er du glad for vantestrik eller bare nysgerrig så hold dig orienteret på @annegstrik på Instagram og på Garnværks hjemmeside. Facebook kig ind på AnneGrete Laenkholm

Hvad får du ud af at være med:

  • Decemberforkæl dig selv med små portioner daglig overraskelsesstrik. 
  • Lær nye teknikker - også for de erfarne
  • Et par sjove flotte eventyrlige julevanter 
  • En gave under træet eller til dig selv.
  • Glæden ved fælleskabet omkring at skabe noget

Det koster 70 kr. at være med i julekalenderen. For prisen får du en mail hver morgen og en samlet opskrift til sidst.

Info om opskrift, mål, strikkefasthed, garn og farvevalg.

Størrelse: small (medium) dame

Mål: omkreds 18-19(20) cm; tommel-top12(14) cm; tommel 5(5,5) cm; manchet 4(5) cm; fuld længde 24(25,5) cm

Farver: To farver i tydelig kontrast, en lys gerne hvidlig og en mørkere. Derudover en meter sort. Jeg har strikket i hvid og rød.

Garn: Garnet skal have en løbelængde på 500-700m/ 100g. Det kan f eks være Isager Tvinni eller Navia Uno. Du skal bruge 50 g i hver farve.  (I Isager Tvinni har du til to par)

Pinde: 2,5 /3. Strømpepinde eller rundpind hvis du strikker Magic Loop

Er du i tvivl om, hvilken størrelse du skal vælge, så find en vante der passer dig og tjek op på målene.

Strikkefasthed: 34m x 34 omg på 10x10 cm Jeg har strikket begge størrelser i Isager Tvinni på p 2,5.